 |
 |
|
 |
 |
Vi var i Tyskland i går den 17/2-2010 og skulle se på miniaturertæver - havde 3 at vælge imellem - og kom hjem med en sød lille tæve på 10 uger.
Vi mødtes i den tyske kennel med min gode veninde Kerstin Führs, der skulle fungere og oversætte fra engelsk til tysk, da jeg kun læser, skriver og forstår tysk, men helt bestemt ikke kan udstå at tale det.
Vi blev beværtet helt utroligt godt, og jeg har en hanhund fra den samme kennel, som den lille nye er fra.
Hendes mor er rød med dækhår og er miniature og hendes far er black and tan også miniature og multichampion og har i tyskland 8 forskellige brugsprøver.
Så det bliver spændende at se, om den lille nye sklle have arvet blot en smule af dise evner.
Med på turen var Maja Nielsen fra Kennel Dalstrup og vi havde taget min dværgtæve Isabella med, så der var selskab i boksen hjemad.
På færgens restauration havde vi begge hunde med op og det gik fint, Maja havde den lille i en stoftaske på maven, da hun var begyndt at blive lidt pivet. Ellers klarede hun turen i bilen bare så flot. Dejligt med en kørestærk hund, der også er rolig og ikke sidder og hyler.
Hjemme igen sent i aftes kom hun blot i seng, og til morgen skulle hun så præsenteres for alle vores andre hunde, og det gik ganske uden problemer. De bød hende fint velkommen, og Gucci måtte da lige hen og vaske hendes ører, det gør han altid med små hvalpe.
Så nu må sneen gerne forsvinde, så det bliver muligt at komme til lidt ringtræning og andre aktiviteter også.
Laurin en smuk miniaturehan som ejes af Karin Neuman
International udstilling i Fredericia den 30/1-2010
Så startede udstillingsåret med en international udstilling i Fredercia - og lige til det sidste, var det uvist om det blev muligt at komme afsted på grund af sneen. Men meget tidligt op og afsted kom jeg med 3 hunde - en køretur der normalt tager 1 time og 40 minutter kom til at vare lige knapt 3 en halv time. Hundenes resultater kan du se under fanen "resultater 2010"
Udstilling i Werder/Havel den 22. og 23. januar 2010
Jeg var i week-enden i Werder Havel og udstille 4 hunde - 1 miniature han, 1 miniature tæve og 2 dværghanner.
Se deres resultater på siden "Resultater 2010".
Med på turen var Maja Nielsen (Kennel Dalstrup), som havde 3 korthårede og 1 langhåret standard med..
Vi havde - trods blæst, kulde og fygesne - en rigtig god tur, ok. resultater på vores hunde, overnatning på "Lindas Pension" i Kremmen, et sted hvor jeg flere gange har overnattet, dog mest om sommeren - og det har altid været helt fint hver eneste gang, og også billigt i forhold til at indlogere sig i Danmark. Men den ene nat vi skulle sove der var det 15 graders frost med en god blæst, så vi frøs med anstand, selv inde på værelset, så vi måtte gå i seng med selv vinterjakkerne på. Maja kunne sove - og jeg var bare misundelig - det varmeste sted var på toilettet, men det giver jo ingen bekvem sovestilling. Nå kl. 04.30 var jeg da så træt at jeg prøvede at gå i seng, og det lykkes da at falde i søvn og sove godt til kl. 06.30. Kl. 07.00 skulle vi spise morgenmand - en fin morgenmadsbuffet og noget lunere end værelset, og så afsted igen tilbage til søndagens udstilling i Werder Havel.
Da udstillingen sluttede fik vi hurtigt vores hunde og andre ting pakket i bilen, og turen hjem kunne begynde - og heldigvis kan bilen stadig levere en masse god varme.
Men trods en dårlig nat og en utrolig kulde var vi enige i, at vi havde haft en dejlig tur, hvor fællesskabet og samarbejdet omkring hunde m.v. ikke kunne gøres bedre. Så vores humør og humor fejler intet. Vi gør det gerne igen!
Lidt skriveri om jul, nytår og starten på 2010
Vi har haft mange fine resultater i 2009 - se beskrivelsen under RESULTATER.
År 2010 er jo lige begyndt - jul og nytår gik stille af med hygge og lidt lækkert at spise. Hundene nød det, også de fik lidt gode gravestykker.
Vi skulle 2. og 3. juledag have haft besøg af en svensk tæve til parring med Cirano, men på grund af snestorm i Sverige, blev det umuligt for tæveejeren at komme frem, så det må vente til sommeren 2010.
I næste uge drager jeg afsted med Cirano og Loui der skal til Sverige og parre 2 dejlige tæver. Vi har været der før, og glæder os til et gensyn med ejerne af tæverne.
Ellers er der den "store" planlægning i gang med det kommende års udstillinger - hvem dømmer, hvilke hunde skal tilmeldes - skal det være miniaturer eller dværge - tæver eller hanner - ja, det er hver gang noget der skal tages stilling til.
Vi starter med en dobbeltudstilling i Tyskland i Werder/Havel det er den 23. og 24. januar og jeg skal have 4 hunde med - Cirano, Candur, Loui og en lille ny miniaturetæve på 7 måneder skal lige prøve det også. På denne tur skal jeg følges med Maja Nielsen (kennel Dalstrup), der også har 4 hunde med - vi glæder os til turen, og håber vi kan komme frem i vintervejret.
Den 30. januar skal jeg til Fredericia og der udstiller jeg Cirano, Candur og Loui - Cirano skal som Årets Racevinder 2009 over og gå en æresrunde med alle andre Racevindere.
Ellers skal der til at tænkes på den kommende Verdenvinder Udstlling til sommer - men det er stadig usikkert om jeg tilmelder nogen af mine hunde, da jeg desværre ikke er vild med dommervalget. Havde elelrs glædet mig til at det i år blev afholdt i Danmark - men ok, der kan tilmeldes helt hen til 1. maj, så det ender nok med at jeg tager afsted med en enkelt hund eller 2.
Men ellers bliver det de danske DGK og DKK udstillinger jeg vil gå på , lidt til Tyskland og måske Polen og Sverige kunne komme på tanke.
Jeg vil bestræbe mig på at være bedre til at komme med løbende resultater under fanen "resultater", det har jeg de sidste par år været lidt for sløset med.
Måske bliver jeg dag vist frem på udstilling - selv synes jeg altså at jeg er smuk
Vi havde i sensommeren besøg af Marejke fra Holland. Marejke er opdrætter og har Kennel Decibel.
Marejke havde ledt efter en robust dværghan og hendes valg var faldet på Ladby Longen's Gucci.
Marejke havde sin voksne datter med og vi fik en rigtig fin dag sammen, hvor der blev taget nye billeder af Gucci.
Gucci bliver 8 år den 21/3-2009 og er stadig en flot fyr med en utrolig energi. Som altid dygtig på spor, som vi håber vi kan gøre lidt mere ved i det nye år.
Vi er da utrolig stolte af, at han bliver benyttet i udlandet - og der kan ses billede af ham på:
http://decibels.nl
ligesom vi her viser det sidste nye billede af ham.
Tæven efter Frederikke/Candur er nu blevet 12 uger gammel og på Færøerne venter Randi spændt på at det "snart" bliver den 12/4, for det er dagen Randi kommer til Danmark og henter Malou hjem.
Vi prøver at udstille Malou den 15/3 i Stouby og ser hvordan det går. Malou er en rigtig pæn tæve på nu 2,4 kg. der også lige pt. har sin egen mening om tingene, så om vil gå, stå eller vise tænder det må tiden vise, vi håber på lidt goodwill fra dommeren.
Hannerne Manet og Mozart er for længst kommet hjem til de familier der havde købt dem, og vi har kun fået meget positive tilbagemeldinger om at de er søde, venlige og lærenemme. Og så er alting jo godt.
Jeg er sørme kommet højt til vejrs, nå men de sætter mig nok snart ned igen!
7. februar blev der født 3 dværg hvalpe
I går den 7 . februar fødte Debbie 3 sunde hvalpe, en flot fødsel uden problemer, og alle 3 hvalpe fandt omgående hen til hendes dievorter og pattede.
Hvalpene fordeler sig som: 1 han og 2 tæver. ------------------------------------------------------------------------------------
I dag er Debbie blevet scannet og det ser ud som er der 4 hvalpe på vej.
Der er pt. reserveret 2 hvalpe, men det er stadig muligt at reservere hvalp, hvis det skulle have din interesse.
------------------------------------------------------------------------------------
Næste kuld, som bliver dværg hvalpe, bliver efter Jonstrupdal Debbie og Candur von den Ruhner Bergen, hvis parringen er lykkedes forventes der hvalpe født omkring omkring 8. - 10. februar 2008.
-------------------------------------------------------------------------------------- Den 1. december blev der født dværg hvalpe efter PLCH Jonstrupdal Nettie (kaldet Frederikek) og Candur von den Ruhner Bergen.
Frederikke/Candur hvalpene er forlægst solgt og tæven Malou venter på at få indrejsetilladelse til Færøerne.
3 lækre dværghvalpe efter Debbie og Candur
Miniaturehvalpe født 17-11-2007
I går kom der hvalpe efter Sweet Unico's Athena og Sulaatik's Cirano.
2 dejlige miniature tæver, og alt ser godt ud her på 1. dagen efter fødslen.
Du kan se billeder af forældredyrene under fanen med deres navn.
Hold øje med billeder under nye hvalpe!
Mor og børnene 1 dag gamle
Miniaturehvalpe født den 18/9-2007
Så kom der hvalpe efter Sweet Unico's Bianca (kaldet Mille) ogWUT-WJS 2007, EJS 2007, LJS 2006,
LS 2007
Filou vom Kranichhof.
2 hanner og 1 tæve blev født med en times mellemrum og alt gik fint.
Hvalpene ser dejlig fine og sunde ud, og Mille er en dygtig hundemor, der som andre tæver passer godt på sine hvalpe.
Ejerne af hanhunnen i Tyskland - Christel og Jürgen Päplow -har jeg sendt et par billeder, så de også får mulighed for at se hvilke flotte hvalpe deres smukke han har været med til at lave.
Så har Mille født og hun nyder sine fine hvalpe
Her er hvalpene 1 dag gamle og der er dømt sovetid
Dværg hvalpe født d. 24/5-2007
Jonstrupdal Berta og Aura's Seledine Sedan har fået hvalpe - 5 flotte tæver, som alle nu på 3. dagen trives og er dejlig rolige, for mor Berta har mad nok, og er så sød og rolig en hundemor.
Se billededer af Berta under hendes faneblad. Den smukke far kan ses på Kennel Aura's hjemmeside.
Nu glæder vi os til de får øjne, kommer op på benene og alt det dejlige og søde episoder vi skal opleve, mens vi har dem.
Hvalpe født 2. april 2007
Den 2. april 2007 fødte miniaturetæven PLJCH, WUTJCH, PLCH, KBHV05 Sweet Unico's Athena hvalpe.
Hundefar er som andet sted beskrevet: LJS2004, LS2004, LS2005, DTCH2005, DTCH VDH 2006, SchwK, Schwk40 Nikita von Damsmühle.
Det blev til en flot lille han og en flot lille tæve som vi er vældig glade for.
Den tyske opdrætter Kerstin Schwartz har fået billeder og selv om det jo er svært at bedømme ud fra størrelsen lige nu, ser de fine ud og Nikita har igen været med til at sætte sit præg.
Skulle du være interesseret er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.
Er de ikke bare fine - her 2 dage gamle. Tæven vejer 168 g. og hannen 161 g.
Her er tæven på 5. dagen - brorskabet spiste og nød sit måltid uden indblanden
Hvalpene er nu 5 dage gamle og tæven vejer 265 g. og hannen 236 g.
|
|
|
|
Mor og børn i huleidyl - og så er det madtid!
|
|
|
Hvalpe i vente om 2 måneder
Vi har været i Tyskland og har fået parret langhåret miniature
PLJCH, WUTJCH, PLCH, KBHV05 Sweet Unico's Athena
med en supersmuk hanhund der hedder
LJS 2004, LS 2004, LS 2005, DtCh 2005, DtCh VDH 2006 Nikita von Damsmühle
og håber naturligvis på meget smukke hvalpe om et par måneder.
Du er velkommen til at ringe og høre nærmere.
Athena 2 år gammel
Nikita von Damsmühle
Nikita von Damsmühle
Nikita tager en krammer med ejeren Kerstin Schwartz
|
|
|
|
Hvad mon vi laver i en brødbakke ?
|
|
|
De 2 flotte miniaturehanner er nu blevet 5 uger gamle - er utrolig søde og kærlige
Miniaturehvalpe født 22/11-2006
Vores tæve Josefine Joy har fået hvalpe den 22/11-2006. Josefine var parret med Red Pepper della Canterana og det er rigtig flotte hvalpe.
De trives fint og har på godt en uge fordoblet deres vægt, så nu venter vi på de skal få øjne, det bliver rigtig hyggeligt.
Skulle du være interesseret kan du kontakte os på telefon 4818 8408 eller mobilen 4041 3713.
2 smukke miniaturehvalpe
Red Pepper della Canterana som er far til Josefine Joy's hvalpe
Nyfødte hvalpe 6. august 2006
Der blev den 6. august 2006 født hvalpe efter Jonstrupdal Debbie og Jonstrupdal Oliver.
2 flotte hanner og 1 fin tæve - alle 3 dejlig sunde - så hvalpe og hundemor har det fint.
Der vil løbende komme billeder på siden og vil kunne ses under bl.a. fotosiden "dejlige hvalpefoto".
Du er naturligvis meget velkommen til at ringe og få en sludder eller hvis du går i tankerne om at skulle anskaffe dig en dejlig lille gravhundehvalp, er det muligt at reservere nu.
Vi venter hvalpe ca. 25/7-2006
Vi venter dværge efter Gucci og Nettie (kaldet Frederikke). De bliver helt sikkert lige så flotte og dejlige hvalpe, som sidst.
3 af de tidligere hvalpe har været på skue og alle har af en af vores gode gravhundedommere fået "Særdeles lovende" , og på udstilling er vores egen Coco Chanel blevet udstillingens bedste baby.
Når de ventede hvalpe bliver født, vil der gå et par år før der kommer hvalpe efter samme kombination.
Du er meget elkommen til at ringe og få en sludder om de nye hvalpe, både disse og andre planlagte kuld.
Coco Chanel 7 måneder gammel
Andre hvalpe på vej medio september 2006
Jonstrupdal Debbie og Jonstrupdal Oliver er parret og det bliver helt sikkert en flot kombination, som vi glæder os meget til.
Debbie er en spændende hund og har flere gode resultater bag sig. Oliver gør det også rigitg flot på udstilling og er noget af det mest venlige og rolige der må findes, men tag ikke fejl begge er utrolig gode på spor, og vi regner med at de begge har en brugsprøve inden efterårets udgang.
Oliver er smuk sort med/brune aftegninger her knapt 15 md. gammel
Hvalpe efter Jonstrupdal Berta
Berta er taget på parringsferie, og hvis det skulle lykkes vil der være hvalpe efter hende og en flot og godt præmieret han omkring 20/9.
Det er altid svært at vælge hanhund til sin tæve, og den som vi ellers tidligere havde besluttet skulle parres med Berta, ham venter vi med at bruge, og det bliver højst sansynligt Frederikke der så skal bruges på ham om et par år.
Det tror jeg på et godt bud, hvor hvalpene bliver i en flot størrelse og mange andre gode kvaliteter
Vi har købt Sweet Unico's Bianca (kaldet Mille) tilbage her i det tidlige forår, da hendes søde ejer grundet flytning fra Jylland til København ikke kunne finde bolig, hvor husdyr var tilladt. Det var en trist historie, og vi føler med Louise, der valgte at sige farvel til hendes dejlige hund.
Vi kalder hende fortsat Mille, og hen er en sød og fin lille miniaturetæve, som allerede har været med på udstilling og gjort det rigtig flot.
På DKK's sidste udstilling på Bornholm blev hun BIR og slog dermed sin mor Josefine Joy - men det er jo ikke så ringe endda, når hvalpene er bedre eller lige så gode som forældredyrene.
Der vil senere komme stamtavle, billeder o.s.v. på hjemmesiden, så alle kan se hvordan Mille i dag ser ud.
Billedet er hendes bror Ludwig Beethoven som bor i Hørsholm - Mille er samme type men naturligvis mere feminin - Ludwig har haft sin første parring og fik CACIB på DKK udstillingen i Ålborg
I slutningen af 2006 er det meningen at Josefine Joy skal have hvalpe med Pinoccio.
Her vises Josefines sidste hvalpe født 28/12-2004
Hannibald har fundet et dejligt nyt hjem
For vores smukke Hannibald har vi i december fundet et dejligt hjem til. Han bor nu i Kalundborg og stortrives med at være alenehund. Han bliver dejligt forkælet og nyder sin nye tilværelse.
Både Arne og jeg vil takke så mange gange for, at Hannibalds nye mennesker har taget ham til sig, som havde haft ham altid.
Når det er sagt, ja så skal også lige nævnes, at vi savner ham vildt meget, at han aldrig forsvinder fra vores hjerter, men det er det bedste der kunne ske for ham.
December og her ind i januar har da også været ganske tunge, jeg har fældet mange tårer over at skulle sige farvel, men jeg glæder mig hver gang jeg hører godt nyt fra Kalundborg. Når tiden er inde til det, skal vi op og besøge ham i hans nye hjem, ligesom Hannibald stadig skal indgå i vores avlsprogram og på et tidspunkt parres med Berta.
Så måske engang får vi lidt tilbage.
Men vi ønsker Hannibald og hans nye familie al mulig glæde og lykke i mange år frem.
Jeg sover i seng og arm i mit nye hjem i Kalundborg - det er næsten som "prinsessen på ærten"
Den 23. november 2005
Lørdag aften kørte jeg med Elsebeth til Hamar i Norge, hvor vi skulle udstille nogle af vores flotte hunde.
En lang tur, som forløb fint - godt kørevejr og hyggeligt samvær.
Jeg havde 2 dværge og 2 miniaturer med samt en dværgtæve for en anden ejer. Elsebeth havde 4 ruh.standard med, så vi havde noget at se til.
Det blev en helt fin udstillingsdag med helt gode resultater. Mine kan ses under fanen "resultater" og Elsebeth's på hendes hjemmeside: www.kenneltau.dk
2005 er nu udstillingsmæssigt slut, men jeg tager på et hyggeligt DKK Juleskue i Næstved den 11/12.
År 2006 begynder rent udstillingsmæssigt i Odense i februar, men om "vi" skal på der, vil tiden vise.
År 2006 skal helliges en masse sporarbejde og det tager tid, men mon ikke det også bliver til lidt udstillinger.
Den 24. oktober 2005
Det er længe siden jeg har været inde og opdatere nyheder, og nogle vil nu blive nævnt.
Vi har fået tilført 2 nye hunde:
Jonstrupdal Debbie, en dejlig rød dværgtæve med et herligt temperament.
Hun har været udstillet i Polen, Tyskland og Danmark og har til nu vundet hvalpeklassen 7 gange og er blevet BIS 2, 3 og 4 på diverse udstillinger. Så hende er vi vældig tilfredse med .
Den anden nye hund er en dejlig sort dværghan som hedder Jonstrupdal Oliver.
Oliver har et super temperament, en god størrelse og er bare en glad hund.
Han har lige været på sin første udstilling i Fakse og fik en utrolig fin kritik. Han blev bedste baby og i store ring blev han BIS 1.
Vi forventer os meget af ham, og når tiden er inde skal han parres med Debbie.
En lidt trist nyhed er nok, at vi har måttet lade Hannibald udstationere. Gucci og ham har hele tiden elsket og hadet hinanden, så for at få lidt fred og idyl oprettet, var det - skønt guderne skal vide, en meget følelsesladet, men rigtig beslutning at tage. Det er endnu så nyt, og vi savner ham hver eneste dag, men han har det godt i Gentofte hos Henriette og Bogart, og vi hører nyt næsten hver dag.
Hannibald var lige blevet Polsk champion og står stadig til rådighed for eventuel avl. Her skal han til foråret parres med Berta og vi forvener nogle rigtig flotte hvalpe efter dem.
Ellers har det sidste halve år gået med en masse udstillinger i ind- og udland, med mange rigtig flotte resultater til følge.
Athena er blevet Polsk Junior Champion og samtidig WUT Junior Champion.
Ligeledes er Athena - første gang hun stiller i de voksnes rækker - blevet Københavnsvinder og fik dermed sit første CACIB.
Berta er ligeledes blevet Polsk Champion og vi forventer at hun får en brugsprøve inden for kort tid, så jagten på det Danske championat kan begynde.
Frederikke har ligeledes opnået status som Polsk Champion. Også hun skulle gerne få en brugsprøve i løbet af tidlig forår.
Lige nu er hun "fredet", da hun venter sit første kuld hvalpe.
Josefine Joy er igen på banen, så må vi se hvad hun kan opnå af resultater i det kommende år.
Gucci fik i foråret sin 1. præmie på Elite 2 spor og blev endda prøvens bedste med 60 point. Den udløste straks det Svenske championat.
Han jagter stadig det sidste cert i Tyskland og vi håber han får det til foråret i 2006.
Den 20/11 i år skal vi til Norge, hvis han ellers bliver klar, da han har været skadet, men vi håber og det ville være dejligt med en pæn præmiering der.
Vi har ellers ikke så meget mere vi kan opnå med Gucci, det skulle da lige være et enkelt CACIB her i landet eller i Tyskland, men kommer det ikke er vi godt tilfredse med de resultater han til nu er i besiddelse af.
Som slut i denne nyhedsrunde kan fortælles, at vi som sagt venter hvalpe efter Jonstrupdal Nettie (kaldet Frederikke) og Ladby Longen's Gucci. De skulle komme til verden ca. 8. november 2005.
Ellers er siderne generelt opdateret og vores 2 nye hunde er også vist.
|
|
|
|
Jeg er lige flyttet fra Anne, men har allerede fundet mig til rette!
|
|
|
I går blev så den sidste af Josefine Joys hvalpe afleveret, lige godt 3 måneder gammel.
Vi havde kombineres en udstillingsdag, hvor hvalpekøberen var med for at se, om det eventuelt skulle være noget for hende i fremtiden.
Louise, som ikke tidligere havde set Bianca (skal i daglig tale kaldes Mille) havde glædet sig til endelig at skulle holde og nusse med sin hund. Heldigvis forløb mødet helt perfekt.
Mille er en helt igennem meget tillidsfuld hund, som alle har kunnet tage op, lege med og er stort set umulig at skræmme., så hun blev placeret i en hundetaske og fulgte så ellers med i alt hvad der rørte sig.
Da vi var færdige på udstillingen tog vi hjem til Louise, så Mille kunne blive afleveret i god ro og orden.
Også det gik flot, Mille var hurtig til at finde rundt i hendes lejlighed, legede med nogle ting hun havde med "hjemmefra" og med nye som skulle tages i brug. Og så faldt hun i søvn på skødet af den nye ejer.
Efter en god kop kaffe var det blevet tid til farvel, og igen fik jeg det svært. Mille fik en kæletur og jeg fik igen tudetur.
I dag her jeg talt med Louise, der kunne fortælle at aftenen og natten var gået fint, at Mille er dygtig, har sovet godt og helt til kl.08.00, har spist, drukket, tisset og bæet - så hun ER faldet godt til i Esbjerg.
Iøvrigt skal hun gå til hvalpemotivation i DGK regi i Tjæreborg og starter i næste uge. Det bliver sjovt for både hund og ejer.
Nu glæder jeg mig meget til den 5. maj og dermed et gensyn med Mille, for der skal Mille på sin første udstilling i Stepping, og det er jeg naturligvis meget spændt på. Jeg selv deltager også med hunde i Stepping og håber jeg kan hjælpe Louise og Mille.
|
|
|
|
Sidder lige og kigger på haven en sidste gang, men jeg ER klar til at flytte hjemmefra
|
|
|
Lige før påske blev Balmain afhentet af sin nye familie - Marianne og Kristian fra Roskilde, der som de andre hvalpekøbere havde glædet sig til dagen hvor han skulle med til Roskilde og se sine nye omgivelser.
Igen fik tårerne frit løb, da tiden for farvel kom, men Frodo (som Marianne og Kristian havde valgt som hans kaldenavn) var helt tryg.
I påsken har han været i Jylland på familiebesøg, og han har klaret både køretur og besøg i fin stil. Han er en rigtig guldklump, som Marianne har udtrykt.
Ja, jeg kan bare være glad for at have solgt til så dejlige hvalpekøbere, som alle har været gode til at give mig glade tilbagemeldinger om, hvordan den første tid i de nye hjem er forløbet!
|
|
|
|
Så er jeg klar til at flytte hjem til Roskilde
|
|
|
I dag var jeg i Farum og aflevere Benjamin til Brit, som næsten ikke havde kunnet få de sidste dage til at gå, sådan havde hun glædet sig til sin lille nye hund.
Benjamin er som navnet siger, en fin lille hund - køn, vågen og dejlig nysgerrig.
Hjemmefra havde jeg besluttet, at denne gang skulle jeg opføre mig voksent, men da tiden kom for at sige farvel - ja, tænk så kom "tudemarie" atter frem i mig. Nej, jeg lærer det nok aldrig, men gør det nu egentlig så meget at vise følelser, for jeg har jo brugt oceaner af tid sammen med hvalpene - netop for at gøre dem trygge og tillidsfulde - og derfor er det nok så svært.
Men jeg er sikker på, at andre opdrættere har det på samme måde, vi kommer til at holde af hver enkelt hvalp, men kan jo af gode grunde ikke selv beholde alle - vi vil jo også meget gerne, at andre får den glæde at eje en smuk gravhund.
Brit har meddelt mig, at alt går meget fint i Farum. Benjamin er en rigtig "nusser", leger, spiser, sover og udforsker alt omkring sig.
Jeg glæder mig til at følge ham i fremtiden.
|
|
|
|
Klar til at rejse - er jeg ikke bare smuk!
|
|
|
Lørdag den 28/2 blev den første af Josefine-Joys hvalpe afhentet. Det var Beethoven der skulle flytte til Hørsholm.
Vi havde inviteret på morgenkaffe og skulle have lidt tid til at gennemgå den mappe jeg havde lavet til Vibeke, som er Beethovens nye hundemor.
Alt gik meget fint, men da afskedens time kom, blev jeg til en værre "tudemarie" - hvor vara det slemt at skulle sige farvel.
Nå, men det er nu engang det lod en opdrætter har - og jeg håber, ligesom med mine gamle hunde, at jeg får lov at følge lidt med fra sidelinien.
Jeg har til nu fået søde tilbagekald på, at Beethoven er en dejlig, glad og meget harmonisk hvalp, som elsker at udforske sin nye verden.
|
|
|
|
Så er jeg lige gjort i stand og er klar til at flytte til mit nye hjem
|
|
|
|
|
 |
|
|
|