Kennel
Sweet Unico består af Ulla og Arne samt vores langhårede miniaturer og dværggravhunde. For få år siden flyttede vi fra Lynge i Nordsjælland til Gelsted på Sydsjælland.
I det daglige er det Ulla der ordner alt omkring pelspleje og træning - herunder hvalpemotivation, lydighed, ringtræning, sportræning og enkelte gange lidt gravtræning.
Ulla er også den, der ofte er på farten efter et godt resultat på en udstilling her i landet eller udlandet.
Arne tager sig af det daglige arbejde med luftning, rengøring, vask af tæpper og dyner til de "sippede" langhårede og ikke mindst sørger han ofte for, at de får deres daglige mad og grønt.
Interessen for den pragtfulde hunderace - som er en dejlig familiehund, god til jagt, ihærdig, udholdende og utrolig lærenem - startede for over 25 år siden med en dejlig rød dværgtæve, som var købt i Tunebo og en flot lille dværghan fra et privatopdræt. Det blev dengang til 4 kuld hvalpe, hvoraf vi selv beholdt 3 tæver fra de første 3 kuld. Den sidste tæve var vores flotte sorte Debbie, som vi måtte sige farvel til i oktober 2004 16 1/2 år gammel.
I 2001 startede vi forfra og skabt grundlaget med nye hunde, som p.t. består af 4 langhårede røde miniature tæver,1 langhåret miniaturehan, 12 langhårede dværge, som fordeler sig på 4 hanner (3 røde og 1 sort) samt 8 tæver (5 røde og 1 sort).
(Beskrivelse af vores hunde kan du se ved at bladre i fanerne i siden, og vil du se et billede i større format, skal du blot trykke på billedet).
Ansvaret som opdrætter er stort, men i bund og grund handler det om at være ansvarsbevidst og ærlig, at have tid nok til både de voksne hunde og kommende hvalpe, som gerne skulle ud og give stor glæde i nye familier.
Motivation, aktivitet, tryghed og så iøvrigt mange venlige ord og "klap" er gode nøgleord, så den dag hvalpene skal væk fra hjemmet er blevet til dygtige, kærlige og gode familiehunde, hvor eksteriør og psyke til enhver tid skal svare til den for racen gældende standard.
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig om hvalpe, reservation af hvalpe, en uforpligtende snak m.v.,eller du kan benytte min gæstebog, og jeg vil kontakte dig hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Kennel Sweet Unico
Ulla Nicolaisen
Adresse: Engvej 77, Gelsted
4160 Herlufmagle
Vi kan træffes på:
Mobilen: 00454041 3713
eller 0045 3070 8408
Fax og fastnet:
0045 48188408
E-mail:
sweetunico@mail.dk
Hjemmeside:
www.kennel-sweetunico.dk